Overvågning af politisk vægtning i TV 2 Fyns folketingsvalgdækning i Danmark

Skrevet af Lars Damgaard Nielsen
Overvågning af politisk vægtning i TV 2 Fyns folketingsvalgdækning i Danmark

MediaCatch fornyede i 2022 sin aftale med TV2 Fyn om at overvåge deres dækning af det danske folketingsvalg og gøre resultaterne offentligt tilgængelige på et dashboard.

TV2 Fyns publikum kunne få adgang til data om, hvor meget skærmtid/omtale Fyns 85 folketingskandidater og 14 partiledere, modtog på tværs af TV2 Fyns tv- og webkanaler. Ligeledes kunne køn og alder af de kandidater, der eksponeredes på kanalerne overvåges.

”Vi bestræber os på at give politikere og partier en retfærdig fordeling. Det er klart, at de største partier får mere taletid end de mindre, men alle skal høres” siger Louise Koustrup, journalistisk webproducent på TV2 Fyn.

MediaCatch brugte ansigts-, tekst- og billed/video-genkendelsesteknologi til at analysere og overvåge TV2 Fyns dækning og eksponere fordelingen i et live dashboard.

”Det er spændende, at TV2 Fyn nu er så gennemsigtig. Det vil sætte en ny standard i mediebranchen, hvor traditionen tilsiger, at data som denne holdes internt”, mener Lars Damgaard Nielsen, CEO og medstifter af MediaCatch.

Det var ikke første gang, MediaCatch samarbejdede med TV2 Fyn omkring overvågning af deres politiske valgdækning. Den seneste kommunalvalgsdækning på TV2 Fyn blev også overvåget ved hjælp af AI-teknologi, men ved den lejlighed var dataene ikke offentligt tilgængelige.

Første gang teknologien blev anvendt, ville TV2 Fyn udforske og teste, hvad de kunne opnå ved hjælp af teknologien. Erfaringerne var så gode, at man til folketingsvalget 2022 altså valgte åbent at præsentere valgdækningsdata direkte for brugerne. En transparens der sætter en helt ny standard i dækningen.

Hvis du vil vide mere om hvordan AI kan hjælpe dig og din virksomhed med at optimere processer og arbejdsgange, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev eller sende os en besked via kontaktformularen her.

We love sharing our passion for media and AI in our newsletter. No sales BS - just sharing challenges and insights with you.

Eller kontakt Lars Damgaard Nielsen for at få mere information

Don't see the specific solution you need above?

Then reach out and one of our skilled consultants will evaluate if your problem is solvable through AI. If yes, we can make sure to find the right AI solution that will super power the needs of your business.