SoMe på fjernsyn: Facebook får mest omtale på tv – men to medier er næsten glemt

Categories
Written by Lars Damgaard Nielsen
SoMe på fjernsyn: Facebook får mest omtale på tv – men to medier er næsten glemt

DR1 er vilde med at omtale Facebook – mens TV2 News er den tv station, der kvidrer mest om Twitter.

De seneste måneder har vi i MediaCatch haft vores AI til at se og lytte efter, hvilke sociale medier der fylder mest på tv.

Og ikke overraskende, er det den største af dem alle, Facebook, der også får mest omtale. Af alle de gange sociale medier bliver nævnt på tv, er det Facebook der samlet set står for 59% af omtalen.

DR ❤ Facebook

Der er nogle forskelle tv-kanalerne imellem.

De mere snævre kanaler – TV2 News og DR2 – er begge meget twitter-tunge med henholdsvis 36% og 33% af deres sociale medie omtaler, der handler om Twitter (Facebook er stadig en klar 1’er).

De brede kanaler, TV2 og DR1, har også det brede sociale medie som det mest omtalte. 60% af omtalerne på TV2 går til Facebook.

Ovre på DR1 går de nærmest facebook-amok med hele 84% af omtalerne, der nævner Facebook. Også i hele tal ligger DR1 klart foran TV2.

Instagram glimrer … ved at være nr. 3!

Tallene viser også en anden interessant tendens – nemlig at det ikke betyder det store, hvor mange danskere, der benytter et socialt medie, før det bliver omtalt:

30% af danskerne benytter Instagram hver dag (DR Medieudviklingen 2020). I mængden af omtaler på tv, ligger Instagram nr. 3 med kun 8% af omtalerne.

Omvendt er det med Twitter. Dagligt logger kun 7% af danskerne på, mens medierne er vilde med at henvise til den lille sangfugl hele i 32% af omtalerne.

Årsagen, på forskellen imellem de sociale mediers popularitet blandt befolkningen og så populariteten blandt medierne, skal sandsynligvis findes i, at Instragram og Twitter har hver deres funktion og målgruppe.

Mens Instagram oftest bruges til personlig underholdning, bruges Twitter i langt højere grad i politiske og nyhedsmæssige sammenhænge – af politikere og journalister.

De glemte

Ovre i hjørnet sidder så de unge. Glemt af tv.

Selvom 25% af alle danskere logger på Snapchat mindst en gang om dagen, så er det ikke noget der fylder i de klassiske mediers bevidsthed.

Det samme gør sig gældende for TikTok. Begge sociale medier roder rundt nær de 0 procent i omtale hos de gamle medier.

Metode

MediaCatch er drevet af en AI der kan se, hvad der foregår på video og forstår lyden. Denne analyse er lavet på baggrund af live overvågning af tv-kanalerne DR1, DR2, TV2 og TV2 News i perioden fra d. 27. august til d. 5. november. Der er i perioden søgt efter navnene på de sociale medier.

We love sharing our passion for media and AI in our newsletter. No sales BS - just sharing challenges and insights with you.

Related

Don't see the specific solution you need above?

Then reach out and one of our skilled consultants will evaluate if your problem is solvable through AI. If yes, we can make sure to find the right AI solution that will super power the needs of your business.