MediaCatch Beta is now out! Get started today

MediaCatch skruer op for den kunstige intelligens med ny ansættelse
Back to blog

MediaCatch skruer op for den kunstige intelligens med ny ansættelse

Written by Lars Damgaard Nielsen

Fra i dag af, kommer der endnu mere fokus på neurale netværk, deep learning og computer vision i MediaCatch.

Vi byder nemlig velkommen til Frederik Haarslev, som om få uger skal forsvare sin ph.d. på SDU Robotics. Han bliver ansat som Applied Scientist og skal bruge al sin viden på at gøre MediaCatchs produkter bedre.

Frederik Haarslev tiltræder som Applied Scientist i MediaCatch d. 1/11-2021

Frederik Haarslev har læst til robotingeniør på SDU og siden starten af sin kandidat fokuseret på deep learning og computer vision.

I sin ph.d. arbejdede han på sociale servicerobotter til henholdsvis sygehuse og plejehjem. Hans bidrag var et system til 3D detection og tracking af mennesker og objekter via onboard sensor processing med convolutional neural networks og andre computer vision metoder.

Om ansættelsen siger CEO, Lars Damgaard Nielsen:

- At få Frederik med om bord er det helt rigtige. Hans erfaring og viden fra SDU Robotics gør, at vi kan rykke vores produkt hurtigere, og gøre det bedre og endnu mere stabilt. Med sin viden omkring tracking af mennesker og objekter kommer han til at få en vigtig rolle i viderudviklingen af vores unikke AI.

Har lavet robotter der forstår virkeligheden

Målet med Frederik Haarslevs ph.d.-projekt var at udlede så meget semantisk forståelse fra virkeligheden som muligt, så robotterne kunne træffe beslutninger på et mere oplyst grundlag, og dermed blive mere intelligente. Den viden kan han bruge direkte i MediaCatch. Det forklarer Frederik Haarslev

- Jeg glæder mig til at starte i MediaCatch da jeg får lov at anvende al den viden som jeg har tilegnet mig i løbet af min ph.d. til at løse nogle af de sværeste problemer inden for AI. Det bliver fedt at kunne bidrage med unikke perspektiver til det allerede dygtige team, og jeg tror mine erfaringer med AI og billedgenkendelse i videofeeds kommer til stor gavn for både teamet og for produktet.

Fakta om MediaCatch

MediaCatch er den næste generations audio og visual media intelligence software. Vi laver brand- og medieanalyser og tilbyder en række produkter som sponsorshipanalytics og medieovervågning. Fælles for alt er, at det er drevet af vores egen software, der analyserer indhold i medier på nye måder. Ved hjælp af AI, algoritmer og maskinlæring kan vi, se, høre og forstå, hvad der foregår i video, lyd og tekst 24 timer i døgnet på alle kanaler i alle genrer. Vi bruger egenudviklede teknologier inden for f.eks. logo- og ansigtsgenkendelse.

Vi er en software- og teknologi startup, som er født ud af et forskningsprojekt på Syddansk Universitet, som stadig er medejere. Og de fleste af vores foundere kommer også her fra. Lige nu er vi små, men vi har store ambitioner om vækst. Ambitioner som også er mulige på grund af den investorgruppe, der er med i projektet (læs mere her).

Get next gen media and AI insights delivered to your inbox