Dansk Håndbold Forbund vælger MediaCatch som leverandør af sponsorship analytics

Written by Lars Damgaard Nielsen
Dansk Håndbold Forbund vælger MediaCatch som leverandør af sponsorship analytics

Når Mikkel Hansen og Louise Burgaard smider bolden i målet for de danske landshold i håndbold, er der mange danskere der følger med på tværs af medier.

Og mange virksomheder, der gerne vil være en del af deres succes.

For at blive en del af landsholdets succes, kan man blive sponsor på tøjet, eller reklamere på bander, gulve osv, når Danmark spiller.

Men hvordan afgør man, hvad det skal koste og hvilke placeringer der er flest seere som kigger på? Og hvordan optimerer man løbende på det, så produktet bliver mere værd, både for sponsor og rettighedshaver?

Sponsorater bliver vigtigere

Dansk Håndbold Forbund har netop valgt audio- og visuel intelligence virksomheden MediaCatch til at hjælpe med afklare de spørgsmål.

MediaCatch bruger sin egen kunstige intelligens og teknologi til bl.a. logo genkendelse og leder efter sponsorerne 24 timer i døgnet på tværs af både analoge og digitale kanaler. På den måde kan Dansk Håndbold Forbund både optimere placeringer og salg, samtidig med, at de kan dokumentere det over for sponsorerne.

Direktør i Dansk Håndbold Forbund, Henrik M. Jacobsen ser frem til samarbejdet.

“I Dansk Håndbold Forbund har vi et strategisk fokus på at tydeliggøre værdien af vores sponsorers investeringer og det kan MediaCatch hjælpe med. Sponsorater bliver stadigt vigtigere i store virksomheders marketingmix. Dels fordi det er en måde gensidigt at forstærke sponsor og rettighedshaveres delte værdier på – men også fordi det giver unikke kreative muligheder for virksomheder hvis eksponeringsmuligheder er under pres”, siger han.

Måler al eksponering

MediaCatch har blandt andet påvist, at tæt på 50% af al eksponering (https://blog.mediacatch.io/sponsoranalyse-af-vm-i-haandbold-fra-eksponering-til-reelle-seere-med-ai/) af sponsorer sker uden for live transmissioner af kampe, i magasinprogrammer, nyhedsudsendelser, på hjemmesider mm.

Derudover er algoritmen i stand til at opdele alle eksponeringer i placeringer på trøjer, bander, sponsor vægge og meget mere. Og det hele sker live så resultaterne kommer hurtigt og man kan reagere på dem løbende.

At Dansk Håndbold Forbund har valgt netop MediaCatch som leverandør af sponsor analytics er CEO Lars Damgaard Nielsen meget glad for:

“Vi er stolte over, at Dansk Håndbold Forbund har valgt netop os til den opgave og glæder os til at arbejde med to landshold, som gang på gang topper både medaljeskamlerne og seertallenes hitlister. At en af de største rettighedshavere i Danmark vælger netop os til den opgave er en milepæl for MediaCatch som virksomhed. Vi kommer til at udvikle vores kunstige intelligens og platform endnu mere til gavn for Dansk Håndbold Forbund, deres sponsorer og fremtidige nye kunder”, fortæller han.

Fakta om MediaCatch

MediaCatch er den næste generations audio og visual media intelligence software. Virksomhedens teknologi forstår, hvad der foregår i videoer og lyd. Altså sådan rigtigt. Slut med (kun) at lave tekst-overvågning.

MediaCatch laver brand- og medieanalyser og tilbyder en række produkter som sponsorship analytics, diversitets analyser og medieovervågning.

Fælles for alt som virksomheden laver er, at det er drevet af virksomhedens egen software, der analyserer indhold i medier på nye måder. Ved hjælp af AI, algoritmer og maskinlæring kan MediaCatch, se, høre og forstå, hvad der foregår i video, lyd og tekst 24 timer i døgnet på alle kanaler og platforme og i alle genrer.

MediaCatch bruger egenudviklede teknologier inden for f.eks. logo-, objekt- og ansigtsgenkendelse samt andre teknologier som kan detektere humør, scener og meget mere. Dermed er virksomheden ikke afhængig af “big tech”.

MediaCatch er en software- og teknologi startup, som er født ud af et forskningsprojekt på Syddansk Universitet, som stadig er medejere. Virksomheden er backet af bl.a. Keld Reinicke, Jørgen Madsen Lindemann, Thomas Busch og Henrik Juul.

Kontakt

Henrik M. Jacobsen, direktør i Dansk Håndbold Forbund – 28 11 60 60

Lars Damgaard Nielsen, CEO i MediaCatch – 93 50 75 87

We love sharing our passion for media and AI in our newsletter. No sales BS - just sharing challenges and insights with you.

Or contact Lars Damgaard Nielsen to get more information

Don't see the specific solution you need above?

Then reach out and one of our skilled consultants will evaluate if your problem is solvable through AI. If yes, we can make sure to find the right AI solution that will super power the needs of your business.